Podcasting er en metode til at distribuere lyd og videoklip via internettet. Det foregår som en slags abonnement ved hjælp af RSS-feeds (det har vi hørt om før i Ting 4)
Med podcasts kan du lytte til dine favorit radioudsendelser lige når du har lyst, og de kan indstilles til automatisk at blive opdateret.
Måske benytter du dig allerede af diverse podcast, eller måske er det helt nyt for dig.
En ting er helt sikkert - med podcast får du et hav af muligheder for at lytte dig til ny viden.
Hvad er podcast
Podcast eller podcasting er en sammentrækning af ordene iPod (musikafspiller fra Apple) og broadcasting(radioudsendelse).
Om det er fælleskøn eller intetkøn er lidt svært at finde ud af - det ser ud til at de fleste siger "en podcast". Men der er 223.000 hits i Google på "et podcast" så det vælger vi her: det hedder hermed "et podcast".
Podcast distribueres som et abonnement ved hjælp af RSS-feed, som gør det let at downloade podcastet til computeren og afspille det.
Et podcast linker til en lyd- eller videofil i stedet for en almindelig webside.
Man kan se eller lytte til et podcast, lige når man ønsker det. Og det kan let lægges over på alle mp3 afspillere - også på iPods fra Apple. Her er ingen begrænsninger i formater, som vi kender fra Netmusik og Netlydbog.
Podcast bruges til mange forskellige formål f.eks. radio, tv, undervisning, markedsføring og nyhedsbreve.
Læs mere om podcast på wikipedia (dansk version).
Eksempler på forskellige måder at anvende podcast
- Radioudsendelser - se f.eks. dr.dk/podcast hvor du kan finde både nye og gamle radioudsendelser. Har du lyst til lidt nostalgi, kan du f.eks. besøge ”Guld fra arkivet”.
- Tv - se f.eks. dr.dk/podcast hvor du kan finde Hammerslag, Jersild og Spin som podcasts
- Podcast på biblioteker - se f.eks. Randers bibliotek
- Artikler - se f.eks. Computerworld.
En af de smarte ting ved podcasts er, at du kan abonnere på dem med en nyhedslæser. Du kan f.eks. bruge Google reader (ting 4) eller din personlige iGoogle startside (ting 3).
Man kan også bruge andre programmer til at abonnere på podcasts. F.eks. iTunes, som er det program, man bruger sammen med en Ipod.
Uanset hvordan du abonnerer på et podcast, vil det automatisk blive opdateret, når der udsendes noget nyt.
Opgave 1: Abonner på et podcast med ZENcast
Gå ind på www.dr.dk/podcast. Her finder du en masse radioudsendelser som podcast.
Vælg nu hvilken udsendelse, du vil abonnere på. Klik på XML (eller ZENcast - resultatet er det samme). Kopier den adresse, der står i adressefeltet. (Det du gør nu, er akkurat det samme, som du lærte i ting 4 om RSS-feeds).
Nu åbner du programmet ZenCast Organizer. Det ligger i NAL-vinduet (NEJ, men det kommer snart! Indtil da kan Morten hjælpe med at installere det manuelt)

Klik på Subscribe i øverste venstre hjørne.
Sæt url'en (adressen) ind på det program du gerne vil abonnere på.
Det første program bliver nu downloadet. Vær tålmodig. Det tager lidt tid.
Hvis du kun vil lytte til udsendelsen på din computer, så klik på den blå play-knap i Zencast Organizer.
Overfør udsendelsen til din MP3-afspiller
Lad Zencast Organizer være åben, find din Creative Zen afspiller og tilslut den til pc'en med den lille ledning.
Marker nu den ønskede udsendelse i Zencast Organizer og tryk på "transfer" i øverste linje.
I næste billede trykker du på "Start" og udsendelsen bliver overført til din mp3-afspiler.
Når status (den grønne ting) er oppe på 100%, kan du koble afspilleren fra igen og lytte til dit podcast overalt.
I mp3-afspilleren's hovedmenu skal du vælge Video > Zencast for at finde dine podcasts.
Opgave 2: Abonner på et podcast med din Google-reader
Vi genopfrisker lige "Ting 4" lidt mere. Gå ind i din Google Læser (brug dit google login). Tryk på den grønne knap: Tilføj Abonnement. Indsæt adressen på det podcast, som du vil abonnere på. Du kan nu høre udsendelserne direkte i din Google Læser.
Ekstra
Nu har du prøvet at lege med podcasts. Hvis du vil gå videre, så ligger den mest komplette oversigt over danske podcasts på http://www.podhead.dk/. Det er en rigtig god oversigt, som endda er inddelt i kategorier.
2 kommentarer:
Det er en rigtig fin vejledning til nye podcast-brugere, og jeg er helt enig i at det heddet "et" podcast :-)
Det mangler måske lige at nævne, at den mest komplette samling af danske podcast ligger på www.podhead.dk, hvor vi har kategoriseret alle danske podcast.
Venlig hilsen
Marc
podhead.dk
http://twitter.com/podheaddk
HEJ
Finder du dig selv i en smule problemer med ubetalte regninger og ved ikke hvilken vej at gå eller hvor du skal vende? Hvad med at finde et velrenommeret gældskonsolideringsfirma, der kan hjælpe dig med at reducere månedlig afdrag, så du vil have overkommelige tilbagebetalingsmuligheder samt plads til at trække vejret, når det kommer til slutningen af måneden og regninger skal betalt? ®Capital Managements Inc ™ https://capitalmanage-inc.com/ er løsningen på din finansielle ulykke. Vi tilbyder alle former for lån, der spænder fra $5,000.00 til $533.000.000.00USD med en lav rente på 2% og lånets varighed på 1 til 35 år for at betale lånet sikkert og usikret. Vores lån er godt forsikrede for maksimal sikkerhed er vores prioritet, vores førende mål er at hjælpe dig med at få de tjenester, du fortjener, vores program er den hurtigste måde at få det, du har brug for i et snap. Venligst reducere dine betalinger for at lette belastningen på dine månedlige udgifter ved at kontakte os på følgende WhatsApp:+19292227023 Email drbenjaminfinance@gmail.com
Lån tilbyder advarsel til alle! Er du økonomisk ned, og du har brug for en presserende kredit / finansiel bistand? Eller har du brug for et lån til at starte / øge din virksomhed eller købe dit drømmehus. Få din instant lån godkendelse 100% garanteret i dag uanset din kredit score. drbenjaminfinance@gmail.com
Capital Managements Inc hjemmeside: https://capitalmanage-inc.com/
Send en kommentar