MySpace blev oprindeligt skabt som et sted, hvor amatørmusikere kunne lægge deres musik ud. Det blev en kæmpe succes, så i dag har enhver musiker med respekt for sig selv en MySpace-side. En del bands er faktisk blevet opdaget og har fået en pladekontrakt takket være MySpace. Flere biblioteker bruger også MySpace aktivt se f.eks. Odense Musikbibliotek
Sidder du foran computeren og vil høre musik og så gå direkte ind på MySpace.com og lyt til musik indenfor alle genrer, fra kendte som ukendte kunstnere.
MEN MySpace er også andet musik. Det bliver ofte nævnt i flæng sammen med andre sociale steder på nettet, som f.eks. Facebook. Både på MySpace og på Facebook indgår man i et kæmpe socialt netværk og surfer rundt via ens "vennerlister", og så er begge steder meget populære, men her hører ligheden også op. Lige nu kappes Facebook og Myspace om at have flest besøgende. (nov 2008)
På MySpace kan du oprette din egen personlige side, som bl.a. inkluderer en blog, foto-album, mail, samt et netværk af venner, som kan tælle alt fra folk du kender i virkeligheden til de største musikstjerner. Derudover tillader mange kunstnere at du kan tilføje deres musik eller sågar musikvideoer på din side. Deruen findes der et hav af sider, hvor du kan generere koder og finde billeder specielt til MySpace, så du kan gøre din egen side rigtig flot og personlig.
Et godt udgangspunkt for at komme i gang med MySpace er at finde en person, man kender, eller en musiker, og så begynde at at hoppe fra MySpace Friend til MySpace Friend. Derved får man et indtryk af den verden, som MySpace tilbyder, og hvor varierede de forskellige profiler er.
Opgaver:
1. Opret dig som bruger på MySpaceVær opmærksom på følgende:
Når du først har valgt din url (www.myspace.com/23ting) kan den IKKE ændres. Husk at aktivere din konto via det link, som du modtager på mail - først når det er gjort virker kontoen helt!
2. Find kendte eller ukendte personer, på MySpace og tilføj dem i dit netværk eller tilføj dine kontakter i Gmail, som i LinkedIN. Du kan også prøve med de kendte f.eks Ramus Nøhr, Magtens Korridorer. Hvis ikke du selv vil skrive i deres gæstebog, så læs hvad andre har skrevet til dem
3. Find et stykke musik og tilføj det på din egen profil: Udfor det nummer du vil have vælger du "add" og godkender - nu er sangen på din profil.
Vil du læse mere
www.myspace.com/23ting
fredag den 21. november 2008
onsdag den 12. november 2008
Ting 21 - Facebook
I denne uge handler det om sociale netværk.
Det største sociale netværk på internettet lige nu er Facebook. Facebook startede
oprindeligt som en side for folk der gik på Harvard. På siden kunne de studerende gå ind og
skrive til hinanden og lave sociale netværk, hvor de kunne dele billeder. Dette bredte sig stille og
roligt ud til andre universiteter i USA og har nu bredt sig til mere eller mindre hele verden. Der er mange, der bruger Facebook til at finde gamle klassekammerater eller bekendte.
Facebook havde per 1. november 2008 flere end 120 millioner aktive brugere, og er den 4. mest besøgte hjemmeside i verden.
På Facebook har man mulighed for at gøre mange ting. Lige fra at melde sig ind i en gruppe, der støtter en sag til at chatte med sine venner, og udfylde quizzer om alverdens ting.
Opgave 1: Opret en Facebook Profil
Klik ind på http://www.facebook.com/
Udfyld felterne med navn, mail, adganskode, køn og fødselsdag og vælg tilmeld. Man skal aktivere sin profil via en tilsendt mail, så man skal kunne komme til den mail, man vælger. I kan evt. bruge jeres Gmail fra ting 1.
Følg vejledningen, som kommer på skærmen.
Det største sociale netværk på internettet lige nu er Facebook. Facebook startede
oprindeligt som en side for folk der gik på Harvard. På siden kunne de studerende gå ind og
skrive til hinanden og lave sociale netværk, hvor de kunne dele billeder. Dette bredte sig stille og
roligt ud til andre universiteter i USA og har nu bredt sig til mere eller mindre hele verden. Der er mange, der bruger Facebook til at finde gamle klassekammerater eller bekendte.
Facebook havde per 1. november 2008 flere end 120 millioner aktive brugere, og er den 4. mest besøgte hjemmeside i verden.
På Facebook har man mulighed for at gøre mange ting. Lige fra at melde sig ind i en gruppe, der støtter en sag til at chatte med sine venner, og udfylde quizzer om alverdens ting.
Opgave 1: Opret en Facebook Profil
Klik ind på http://www.facebook.com/
Udfyld felterne med navn, mail, adganskode, køn og fødselsdag og vælg tilmeld. Man skal aktivere sin profil via en tilsendt mail, så man skal kunne komme til den mail, man vælger. I kan evt. bruge jeres Gmail fra ting 1.
Følg vejledningen, som kommer på skærmen.
Man kan altid ændre i sine indstillinger og tilføje oplysninger om sig selv.
En profil, der har været i brug gennem længere tid, ser sådan ud.
En profil, der har været i brug gennem længere tid, ser sådan ud.
Der er 2 menubarer, man bruger, når man skal finde rundt på siden. Den øverste mørkeblå er den overordnede, der altid er der. Når man er inden på en af disse muligheder, vil der længere nede på siden komme en lyseblå menubar, som giver forskellige muligheder alt efter hvilken hovedmenu, du er inde i.
Når du opretter en profil, vil det automatisk være sådan, at det kun er dine venner, der kan se den. Dette kan ændres under menupunktet indstillinger, hvis man ønsker det.
HUSK: Når du logger på, du automatisk se, hvad alle dine venner har lavet på Facebook – og de kan se, hvad du har lavet. Derfor skal man lige tænke over, hvad man skriver og gør.
Opgave 2: Inviter en ven
En af de helt centrale ting ved Facebook er, at man skal have venner. For at kunne blive venner med folk, skal man spørge dem – og herefter skal de acceptere det. Man finde frem til personer, der allerede er på Facebook, og som man gerne vil være venner med, ved at søge efter dem.
I øverste højre hjørne i den mørkeblå bjælke er der et søgefelt. Her kan man skrive navnet ind på den person, som man vil finde. (Kan være hvem som helst, bare de har en facebook profil)
Når man har søgt på en person, kommer der en liste frem med personer med det navn man har søgt på. Man skal nu vælge den mulighed ud for personen, der hedder Tilføj som ven.
Personen man har tilføjet som ven, skal nu svare og godkende tilføjelsen.
Opgave 3: Bliv medlem af en gruppe
Facebook er et af de steder med flest sociale netværk, lige fra IT til madlavning. Der er muligt at
blive medlem af alle offentlige grupper på facebook, og de lukkede kan man blive accepteret eller inviteret til.
Når du opretter en profil, vil det automatisk være sådan, at det kun er dine venner, der kan se den. Dette kan ændres under menupunktet indstillinger, hvis man ønsker det.
HUSK: Når du logger på, du automatisk se, hvad alle dine venner har lavet på Facebook – og de kan se, hvad du har lavet. Derfor skal man lige tænke over, hvad man skriver og gør.
Opgave 2: Inviter en ven
En af de helt centrale ting ved Facebook er, at man skal have venner. For at kunne blive venner med folk, skal man spørge dem – og herefter skal de acceptere det. Man finde frem til personer, der allerede er på Facebook, og som man gerne vil være venner med, ved at søge efter dem.
I øverste højre hjørne i den mørkeblå bjælke er der et søgefelt. Her kan man skrive navnet ind på den person, som man vil finde. (Kan være hvem som helst, bare de har en facebook profil)
Når man har søgt på en person, kommer der en liste frem med personer med det navn man har søgt på. Man skal nu vælge den mulighed ud for personen, der hedder Tilføj som ven.
Personen man har tilføjet som ven, skal nu svare og godkende tilføjelsen.
Opgave 3: Bliv medlem af en gruppe
Facebook er et af de steder med flest sociale netværk, lige fra IT til madlavning. Der er muligt at
blive medlem af alle offentlige grupper på facebook, og de lukkede kan man blive accepteret eller inviteret til.
Man finder en gruppe ved at søge efter den. Det gør man også via søgefeltet. Der findes grupper om stort set alt. Søg efter noget, du interesserer dig for – eller søg efter en af følgende grupper: Fynske Bibliotekarer; Du ved, du er bibliotekar, når…; Du ved, du er fra Faaborg, når…; Du ved, du har boet i Ringe for længe, når…; din folkeskole, dit gymnasium eller lignende. Søgeresultaterne er inddelt i 5 faneblade: Alle resultater, Personer, Grupper, Begivenheder, Applikationer.
Når du har fundet den gruppe, du vil være medlem af, klikker du på Blive medlem af gruppen – og vupti er du medlem.
Ekstra: Lav en statusopdatering
En af de mest omtalte og brugte ting på Facebook er at lave statusopdateringer. Øverst på hver side står brugerens navn med fede bogstaver. Herefter kan man tilføje en sætning om, hvad man laver lige nu, hvad man tænker på eller lignende. Alle ens venner kan så se, hvordan man har det. Statusopdateringer laves i det store skrivefelt, der findes på alle siderne. Der står: Hvad laver du lige nu? i det.
Klik på feltet, skriv din status og opslå den. Nu kan alle dine Facebookvenner se, hvad du laver.
Når du har fundet den gruppe, du vil være medlem af, klikker du på Blive medlem af gruppen – og vupti er du medlem.
Ekstra: Lav en statusopdatering
En af de mest omtalte og brugte ting på Facebook er at lave statusopdateringer. Øverst på hver side står brugerens navn med fede bogstaver. Herefter kan man tilføje en sætning om, hvad man laver lige nu, hvad man tænker på eller lignende. Alle ens venner kan så se, hvordan man har det. Statusopdateringer laves i det store skrivefelt, der findes på alle siderne. Der står: Hvad laver du lige nu? i det.
Klik på feltet, skriv din status og opslå den. Nu kan alle dine Facebookvenner se, hvad du laver.
mandag den 10. november 2008
Ting 20 (vejle-udgave)
Google Docs - et værktøj der gør samarbejde lettere
Har du prøvet at skrive et oplæg, sende det til en kollega, få det tilbage med tilføjede kommentarer, skrive i det og sende igen – pludselig har man ikke styr på, hvad der var den oprindelige tekst, hvem der har tilføjet hvad og hvilken version der er den nyeste.
Dette problem løses i denne uge. Vi skal oprette dokumenter på nettet og dele dem med andre.
Du har allerede adgang til Google Docs via din Google konto, som du har oprettet i Ting 1.
Google Docs er Googles svar på Word, Excel og PowerPoint.
Din opgave er:
- Gå ind på Google Docs og log ind med din Google konto (Ting 1).
Hvis der er engelsk dialog, kan du vælge dansk i ”settings” i øverste højre hjørne.
Ret evt. også tidszonen ( til Copenhagen) .
- Opret et dokument ved at klikke på "ny" og skriv noget – evt. en lille arbejdsbeskrivelse, som du senere deler med en kollega. Gem dokumentet. Google navngiver selv, og du kan omdøbe i ”filer”. Når man lukker dokumentet bliver det gemt automatisk.
- Der er mulighed for fed skrift, tabel, sidehoved osv. som du kender det fra Word.
- Del dokumentet med en kollega – (øverste højre hjørne), og få hende/ham til at skrive i det. Fortsæt selv med et par tilføjelser, lav evt. om på skrift og farver - og gem.
- Se ændringerne i dokumentet i ”revisionsoversigt”. Du kan se præcis hvem der har ændret hvad, og det er let at komme tilbage til en tidligere version.
Under ”filer” kan du downloade dit dokument i word eller pdf. Dvs at dit google-dokument let kan laves om til word eller pdf, og lægges på G-drevet, hvis der er brug for det.
Du kan også det omvendte - det vil sige: vælge en fil på et drev, som er skrevet i Word, og uploade dokumentet til Google Docs. (Menupunktet ”Upload”). Kort sagt, du kan få alle dine dokumenter lige hvor vil have dem – i Word eller Google doc.
Ekstra
Regneark i Google Docs: Google spreadsheets.
Vil du prøve at arbejde med regneark, går du I Google Docs og klikker på ”Ny” i menulinjen. I stedet for dokument vælger du regneark.
Roskilde-Slagelse bibliotekerne har lavet en vejledning her: http://docs.google.com/View?docid=ddf3vqxz_62vzfft7hs
Det er en enkel vejledning, også beregnet på dem der ikke er vante til at arbejde med regneark! Og dit regneark kan så eksporteres til Exel, ligesom et Exel regneark kan uploades til Google Docs.
Google Docs kan også håndtere præsentationer (Power Points).
På hjælpesiderne kan du læse mere om Google Docs.
onsdag den 5. november 2008
Ting 19: Wikis
Lær om Wikis, og hvad du kan bruge dem til..
En wiki er en samling websider, som man kan skrive og redigere i direkte fra nettet, og hvor alle versioner gemmes. Versionerne kan til enhver tid sammenlignes - og gamle versioner kan genskabes. Det er smart, særligt når der er flere forfattere, som arbejder på det samme dokument.
Alle, der har rettigheder til det, kan skrive og redigere. Uanset hvor i verden man sidder, så har man altid kun én gældende version, nemlig den sidste. Intet slettes og man kan altid genskabe tidligere indhold.
Hvordan holder man kontrol med, at ændringer i f.eks interne vejledninger er korrekte?
Intet problem! De ansvarlige kan få meddelelser, så snart nogen ændrer noget på de sider, som de er ansvarlige for. Man kan altså lade alle ændre overalt i systemet – og de ansvarlige ansvarlige bevarer kontrollen med datakvaliteten – det er både smart, effektivt og ressourcebesparende, og det er der da også rigtigt mange virksomheder, der har opdaget.
Nogle biblioteker bruger wikier til fx linksamlinger, ressourceguides, projektbeskrivelser og rapporter, samt diverse vejledninger med indhold, der ofte skal opdateres – for nu bare at nævne nogle få anvendelsesmuligheder…
Wikipedia
Online-leksikonet Wikipedia, som startede i 2001, er uden konkurrence nettets mest kendte wiki.
Wikipedia findes i 250 sprogvarianter med artikler, som skrives af frivillige bidragydere fra hele verden. Indholdet kan kopieres og bruges frit. I alt indeholder Wikipedia over ti millioner artikler, heraf ca. 84.000 på dansk.
Alle kan bidrage, og du kan normalt redigere en hvilken som helst artikel. Alle versioner gemmes, så versionerne til enhver tid kan sammenlignes - og gamle versioner kan genskabes, hvis man ønsker det.
Opgave 1
Kig først på flg. to artikler i Wikipedia. De handler om wikis. Læg mærke til forskellen på den engelske og den danske version
http://da.wikipedia.org/wiki/Wiki
http://en.wikipedia.org/wiki/Wiki
Prøv derefter at søge efter et emne i wikipedia. Det kan f.eks. være det meget aktuelle "obama". Søgefeltet finder du i venstre-menu'en. Prøv også i den engelske wikipedia, som nok må regnes for mere pålidelig end den danske.
Opgave 2: Skriv selv i wikipedia
Start med at oprette dig som bruger på Wikipedia. Hvis du tilmelder dig med angivelse af din e-mail-adresse, vil du modtage en mail, hvori du bliver bedt om at bekræfte denne.
Tilføj herefter en artikel om et emne, der interesserer dig. Eller du kan berige Wikipedia ved at uddybe artiklen om det bibliotek, du sidder i til daglig. Der er lige nu nogle meget kortfattede artikler om Faaborg Bibliotek og Ringe Bibliotek.
I det næste eksempel kan du ud fra linkenes signalfarver se hvilke sider, der er påbegyndt (de blå) og hvilke der mangler (de røde).
En wiki er en samling websider, som man kan skrive og redigere i direkte fra nettet, og hvor alle versioner gemmes. Versionerne kan til enhver tid sammenlignes - og gamle versioner kan genskabes. Det er smart, særligt når der er flere forfattere, som arbejder på det samme dokument.
Alle, der har rettigheder til det, kan skrive og redigere. Uanset hvor i verden man sidder, så har man altid kun én gældende version, nemlig den sidste. Intet slettes og man kan altid genskabe tidligere indhold.Hvordan holder man kontrol med, at ændringer i f.eks interne vejledninger er korrekte?
Intet problem! De ansvarlige kan få meddelelser, så snart nogen ændrer noget på de sider, som de er ansvarlige for. Man kan altså lade alle ændre overalt i systemet – og de ansvarlige ansvarlige bevarer kontrollen med datakvaliteten – det er både smart, effektivt og ressourcebesparende, og det er der da også rigtigt mange virksomheder, der har opdaget.
Nogle biblioteker bruger wikier til fx linksamlinger, ressourceguides, projektbeskrivelser og rapporter, samt diverse vejledninger med indhold, der ofte skal opdateres – for nu bare at nævne nogle få anvendelsesmuligheder…
Wikipedia
Online-leksikonet Wikipedia, som startede i 2001, er uden konkurrence nettets mest kendte wiki.
Wikipedia findes i 250 sprogvarianter med artikler, som skrives af frivillige bidragydere fra hele verden. Indholdet kan kopieres og bruges frit. I alt indeholder Wikipedia over ti millioner artikler, heraf ca. 84.000 på dansk.
Alle kan bidrage, og du kan normalt redigere en hvilken som helst artikel. Alle versioner gemmes, så versionerne til enhver tid kan sammenlignes - og gamle versioner kan genskabes, hvis man ønsker det.
Opgave 1
Kig først på flg. to artikler i Wikipedia. De handler om wikis. Læg mærke til forskellen på den engelske og den danske version
http://da.wikipedia.org/wiki/Wiki
http://en.wikipedia.org/wiki/Wiki
Prøv derefter at søge efter et emne i wikipedia. Det kan f.eks. være det meget aktuelle "obama". Søgefeltet finder du i venstre-menu'en. Prøv også i den engelske wikipedia, som nok må regnes for mere pålidelig end den danske.
Opgave 2: Skriv selv i wikipedia
Start med at oprette dig som bruger på Wikipedia. Hvis du tilmelder dig med angivelse af din e-mail-adresse, vil du modtage en mail, hvori du bliver bedt om at bekræfte denne.
Tilføj herefter en artikel om et emne, der interesserer dig. Eller du kan berige Wikipedia ved at uddybe artiklen om det bibliotek, du sidder i til daglig. Der er lige nu nogle meget kortfattede artikler om Faaborg Bibliotek og Ringe Bibliotek.
Før du foretager dig noget, er det en god idé at lægge vejen forbi Wikipedia´s Skribentforside. Her findes svar på allehånde spørgsmål i forbindelse med oprettelse, redigering og sletning af sider. Det er vigtigt at overholde de regler, der findes for publicering. Studér derfor eksempelvis siderne Kom hurtigt i gang og Velkommen nybegynder. Og hvis du gerne vil lege med dit indlæg først, inden du publicerer for alvor, så kan du boltre dig i Sandkassen.
Når du har fundet et emne du gerne vil skrive om i Wikipedia, så start med at søge på emnet for at se om der allerede findes en artikel, som du kan nøjes med at supplere.
Findes emnet ikke i Wikipedia skal du starte en ny side. I eksemplet nedenfor er det bare at klikke på det røde link Du kan oprette en artikel med dette navn og gå i gang.
NB! I Wikipedia angiver et blåt link en eksisterende artikel, mens et rødt link signalerer "en side, der venter på at blive skrevet".
I det næste eksempel kan du ud fra linkenes signalfarver se hvilke sider, der er påbegyndt (de blå) og hvilke der mangler (de røde).
Du har nu prøvet at søge oplysniger frem i Wikipedia, og selv at bidrage til Wikipedia enten med en ny artikel, eller ved at supplere en eksisterende. På den måde vokser Wikipedia hele tiden. Du er som bidragyder med til at sikre kvaliteten af oplysningerne.
onsdag den 22. oktober 2008
Ting 18
Video-podcasts
Google Video
Det er på mode at optage film på sin mobiltelefon og på sit kamera. Altid ved hånden, og måske og-så interessant for andre at kigge på. På nettet vil du mange steder kunne afspille andres videoer, og nogle steder er der også mulighed for selv at lægge videoer ind, så andre kan se dem.
Der findes en række online-kataloger og søgemaskiner, hvor man kan søge efter videoer. På mange af dem, kan man også selv lægge videoer ud til beskuelse for hele verden.
Google har – selvfølgelig fristes man næsten til at sige – og lavet en søgemaskine for videoklip.
Søgemaskinen findes her: Google Video http://video.google.com/
Opgave
Gå ind og søg på dit favoritemne i Google Video. Afspil herefter videoen – det gør du ved at trykke på afspilknappen midt på skærmen. (Den store trekant).
Hvis I ikke kan finde på et emne, kan I søge på et af mine yndlingsemner: Tom Brady (vælg video-en NFL – Greatest moments of Tom Brady) eller Roger Federer (vælg videoen Top 10 Best of Ro-ger Federer).
YouTube
Det suverænt største side for videoer er det engelske site YOUTUBE, som i løbet få år har udviklet sig fra at være et ukendt site til at være en af de absolut største Internet-portaler. YouTube er meget populær og bruges verden over.
Her kan du gratis afspille videoer og lægge egne film ind.
På YOUTUBE finder du alt fra politiske taler, hjemmeproducerede hobbyfilm til gamle tv-reklamer, og alt hvad ellers kan tænkes!
Nogle videoer på YOUTUBE bliver meget berømte og meget afspillede. En af de mest afspillede videoer i YOUTUBE er Paul Potts, der synger i Britain’s got Talent.
Opgave
Gå ind på YOUTUBE (http://youtube.com/).
Se om du kan finde klippet med Paul Potts.
Opgave
Læg Paul Potts-videoen ind i din blog. Du må også gerne finde et andet klip, der passer til indholdet i din blog.
Gør følgende:
Når du afspiller videoklippet, findes der til højre for det en grå boks med 2 hvide kasser, hvori der står noget. Kopier linien fra kassen, der hedder Embed. Klik i feltet så det bliver blåt og tryk ctrl + c.
Gå ind i din blog, som du lavede i Ting 2, og opret et nyt indlæg. Vælg fanebladet "Rediger HTML" og tryk ctrl + v for at lægge det kopierede link ind i indlægget. Skriv en passende titel på indlægget, og udgiv det.
Bibstream
Bibstream er bibliotekernes svar på YouTube. Bag projektet står bibliotekerne i København, Ran-ders, Viborg, Herning og Århus. Alle film der vises på BIBSTREAM er stillet gratis til rådighed af de producenter og filmskabere, som har lavet filmene. Alle, der har oprettet sig som bruger kan uploade videoer på BibStream.
Opgave
For at se en film i Bibstream skal du først installere et program, der hedder Silverlight plugin. Når du kommer ind på hjemmeside http://www.bibstream.dk/, kan du straks se, om du mangler at installere den.
Klik på Hent Microsoft Silverlight. Der åbnes nu en ny hjemmeside. Klik på Click to install. Der dukker nu en grå firkantet kasse op på skærmen, der spørger, om du vil Kør eller Gem. VÆLG GEM. Vælg hvilket Drev, du vil gemme på – vælg g-drevet og find din medarbejdermappe under faaborg_midtfyn-bibliotekerne – akkurat som du gjorde med Netmusikken og MP3-afspilleren. Herefter trykker du på gem.
Når den grå kasse forsvinder fra skærmen, kan du lukke hjemmesiden ned. Du skal nu gå ind på g-drevet i din medarbejdermappe. Her skal der nu være et ikon, der hedder Silverlight 2.0. Dobbelt-klik på dette. Vælg Install now i den lyseblå boks, der dukker op. Vælg herefter Next og Close. Gå nu tilbage til Bibstreams hjemmeside og tryk på f5-knappen. Du er nu parat til at se videoer på Bibstream.
Prøv at søge på Læsernes Bogpris – og find ud af, hvem der vandt prisen i 2008.
Læg videoen eller en anden ind i din blog. Når du afspiller videoen, findes der under den to aflange kasser med tekst i. Kopier teksten fra kassen: Indsæt på webside. Marker teksten og tryk ctrl + c.
Gå ind i din blog, som du lavede i Ting 2, og opret et nyt indlæg. Vælg fanebladet "Rediger HTML" og tryk ctrl + v for at lægge det kopierede link ind i indlægget. Skriv en passende titel på indlægget, og udgiv det.
Ting 17
Se fjernsyn på nettet
Bryder fjernsynes ned, vil man bare ikke have det store skrummel stående som et alter i stuen eller skal man med et halvt øje følge med i en spændende håndboldkamp der spilles og sendes i arbejdstiden, ja så skal man se tv på nettet!
DR
Danmarks radio lægger en del af de programmer der vises på DR1 og DR2 på nettet. DR skriver selv:
dr.dk tv er DRs tv-afspiller, der indeholder en lang række programmer fra DR1 og DR2.
DR har dog ikke rettigheder til at vise alle programmer på nettet, derfor indeholder dr.dk tv ikke film, udenlandske programmer og ældre danske programmer.
30 dage efter udsendelse
Du kan typisk se programmer helt op til 30 dage efter udsendelse. Visse programmer har vi dog rettigheder til i endnu længere tid. Det gælder f.eks. en række satire-programmer, dokumentar-udsendelser og livsstils-programmer. Der ligger 600 programmer i dr.dk tv ad gangen, og vi arbejder på at udvide kapaciteten så du kan vælge mellem endnu flere.
Flest mulige programmer
DR ønsker at vise flest mulige programmer på dr.dk tv længst mulig tid, og vi undersøger rettigheder på alle programmer, der bliver vist på DR. Hvis du ikke kan finde en udsendelse, kan du derfor gå ud fra, at DR ikke har rettigheder til at vise den på internettet.
Derudover kan man se DR Live, altså samtidig med at programmer (og film) vises på tv kan de ses på nettet. DR skriver:
DR kører i øjeblikket et pilotprojekt kaldet dr.dk tv live, som gør det muligt for danskerne at se DR1 og DR2 direkte på internettet.
dr.dk tv live fungerer indtil videre som et supplement til tv, som modtages gennem antenne og kabel. Vi har derfor i første omgang kun frikøbt begrænset båndbredde til tilbuddet.
Gå ind på dr.dk.
Og tryk derefter på Se dr.dk tv
Herefter dukker ’fjernsynsskærmen’ op:
Programmerne vælges i fanebladene.
Når et givent program er valgt afspilles det på skærmen til venstre. Billedet kan gøres så stort at det fylder hele skærmen, men så bliver kvaliteten også kornet. Der kan skrues op og ned for lyden samt spoles frem og tilbage.
TV2
TV2 har placeret størstedelen af sine programmer i den service der hedder Sputnik. Sputnin er betalingsbelagt. Udvalgte af TV2’s klip kan ses på tv2.dk, for eksempel tophistorier fra vild med dans og dagens nyheder.
Bryder fjernsynes ned, vil man bare ikke have det store skrummel stående som et alter i stuen eller skal man med et halvt øje følge med i en spændende håndboldkamp der spilles og sendes i arbejdstiden, ja så skal man se tv på nettet!
DR
Danmarks radio lægger en del af de programmer der vises på DR1 og DR2 på nettet. DR skriver selv:
dr.dk tv er DRs tv-afspiller, der indeholder en lang række programmer fra DR1 og DR2.
DR har dog ikke rettigheder til at vise alle programmer på nettet, derfor indeholder dr.dk tv ikke film, udenlandske programmer og ældre danske programmer.
30 dage efter udsendelse
Du kan typisk se programmer helt op til 30 dage efter udsendelse. Visse programmer har vi dog rettigheder til i endnu længere tid. Det gælder f.eks. en række satire-programmer, dokumentar-udsendelser og livsstils-programmer. Der ligger 600 programmer i dr.dk tv ad gangen, og vi arbejder på at udvide kapaciteten så du kan vælge mellem endnu flere.
Flest mulige programmer
DR ønsker at vise flest mulige programmer på dr.dk tv længst mulig tid, og vi undersøger rettigheder på alle programmer, der bliver vist på DR. Hvis du ikke kan finde en udsendelse, kan du derfor gå ud fra, at DR ikke har rettigheder til at vise den på internettet.
Derudover kan man se DR Live, altså samtidig med at programmer (og film) vises på tv kan de ses på nettet. DR skriver:
DR kører i øjeblikket et pilotprojekt kaldet dr.dk tv live, som gør det muligt for danskerne at se DR1 og DR2 direkte på internettet.
dr.dk tv live fungerer indtil videre som et supplement til tv, som modtages gennem antenne og kabel. Vi har derfor i første omgang kun frikøbt begrænset båndbredde til tilbuddet.
Gå ind på dr.dk.
Og tryk derefter på Se dr.dk tv
Herefter dukker ’fjernsynsskærmen’ op:
Programmerne vælges i fanebladene.
Når et givent program er valgt afspilles det på skærmen til venstre. Billedet kan gøres så stort at det fylder hele skærmen, men så bliver kvaliteten også kornet. Der kan skrues op og ned for lyden samt spoles frem og tilbage.
TV2
TV2 har placeret størstedelen af sine programmer i den service der hedder Sputnik. Sputnin er betalingsbelagt. Udvalgte af TV2’s klip kan ses på tv2.dk, for eksempel tophistorier fra vild med dans og dagens nyheder.
søndag den 19. oktober 2008
Ting 16
Podcasts
Podcasting er en metode til at distribuere lyd og videoklip via internettet. Det foregår som en slags abonnement ved hjælp af RSS-feeds (det har vi hørt om før i Ting 4)
Med podcasts kan du lytte til dine favorit radioudsendelser lige når du har lyst, og de kan indstilles til automatisk at blive opdateret.
Måske benytter du dig allerede af diverse podcast, eller måske er det helt nyt for dig.
En ting er helt sikkert - med podcast får du et hav af muligheder for at lytte dig til ny viden.
Hvad er podcast
Podcast eller podcasting er en sammentrækning af ordene iPod (musikafspiller fra Apple) og broadcasting(radioudsendelse).
Om det er fælleskøn eller intetkøn er lidt svært at finde ud af - det ser ud til at de fleste siger "en podcast". Men der er 223.000 hits i Google på "et podcast" så det vælger vi her: det hedder hermed "et podcast".
Podcast distribueres som et abonnement ved hjælp af RSS-feed, som gør det let at downloade podcastet til computeren og afspille det.
Et podcast linker til en lyd- eller videofil i stedet for en almindelig webside.
Man kan se eller lytte til et podcast, lige når man ønsker det. Og det kan let lægges over på alle mp3 afspillere - også på iPods fra Apple. Her er ingen begrænsninger i formater, som vi kender fra Netmusik og Netlydbog.
Podcast bruges til mange forskellige formål f.eks. radio, tv, undervisning, markedsføring og nyhedsbreve.
Læs mere om podcast på wikipedia (dansk version).
Eksempler på forskellige måder at anvende podcast
Podcasting er en metode til at distribuere lyd og videoklip via internettet. Det foregår som en slags abonnement ved hjælp af RSS-feeds (det har vi hørt om før i Ting 4)
Med podcasts kan du lytte til dine favorit radioudsendelser lige når du har lyst, og de kan indstilles til automatisk at blive opdateret.
Måske benytter du dig allerede af diverse podcast, eller måske er det helt nyt for dig.
En ting er helt sikkert - med podcast får du et hav af muligheder for at lytte dig til ny viden.
Hvad er podcast
Podcast eller podcasting er en sammentrækning af ordene iPod (musikafspiller fra Apple) og broadcasting(radioudsendelse).
Om det er fælleskøn eller intetkøn er lidt svært at finde ud af - det ser ud til at de fleste siger "en podcast". Men der er 223.000 hits i Google på "et podcast" så det vælger vi her: det hedder hermed "et podcast".
Podcast distribueres som et abonnement ved hjælp af RSS-feed, som gør det let at downloade podcastet til computeren og afspille det.
Et podcast linker til en lyd- eller videofil i stedet for en almindelig webside.
Man kan se eller lytte til et podcast, lige når man ønsker det. Og det kan let lægges over på alle mp3 afspillere - også på iPods fra Apple. Her er ingen begrænsninger i formater, som vi kender fra Netmusik og Netlydbog.
Podcast bruges til mange forskellige formål f.eks. radio, tv, undervisning, markedsføring og nyhedsbreve.
Læs mere om podcast på wikipedia (dansk version).
Eksempler på forskellige måder at anvende podcast
- Radioudsendelser - se f.eks. dr.dk/podcast hvor du kan finde både nye og gamle radioudsendelser. Har du lyst til lidt nostalgi, kan du f.eks. besøge ”Guld fra arkivet”.
- Tv - se f.eks. dr.dk/podcast hvor du kan finde Hammerslag, Jersild og Spin som podcasts
- Podcast på biblioteker - se f.eks. Randers bibliotek
- Artikler - se f.eks. Computerworld.
En af de smarte ting ved podcasts er, at du kan abonnere på dem med en nyhedslæser. Du kan f.eks. bruge Google reader (ting 4) eller din personlige iGoogle startside (ting 3).
Man kan også bruge andre programmer til at abonnere på podcasts. F.eks. iTunes, som er det program, man bruger sammen med en Ipod.
Uanset hvordan du abonnerer på et podcast, vil det automatisk blive opdateret, når der udsendes noget nyt.
Opgave 1: Abonner på et podcast med ZENcast
Gå ind på www.dr.dk/podcast. Her finder du en masse radioudsendelser som podcast.
Vælg nu hvilken udsendelse, du vil abonnere på. Klik på XML (eller ZENcast - resultatet er det samme). Kopier den adresse, der står i adressefeltet. (Det du gør nu, er akkurat det samme, som du lærte i ting 4 om RSS-feeds).
Nu åbner du programmet ZenCast Organizer. Det ligger i NAL-vinduet (NEJ, men det kommer snart! Indtil da kan Morten hjælpe med at installere det manuelt)
Klik på Subscribe i øverste venstre hjørne.
Sæt url'en (adressen) ind på det program du gerne vil abonnere på.
Det første program bliver nu downloadet. Vær tålmodig. Det tager lidt tid.
Hvis du kun vil lytte til udsendelsen på din computer, så klik på den blå play-knap i Zencast Organizer.
Overfør udsendelsen til din MP3-afspiller
Lad Zencast Organizer være åben, find din Creative Zen afspiller og tilslut den til pc'en med den lille ledning.
Marker nu den ønskede udsendelse i Zencast Organizer og tryk på "transfer" i øverste linje.
I næste billede trykker du på "Start" og udsendelsen bliver overført til din mp3-afspiler.
Når status (den grønne ting) er oppe på 100%, kan du koble afspilleren fra igen og lytte til dit podcast overalt.
I mp3-afspilleren's hovedmenu skal du vælge Video > Zencast for at finde dine podcasts.
Opgave 2: Abonner på et podcast med din Google-reader
Vi genopfrisker lige "Ting 4" lidt mere. Gå ind i din Google Læser (brug dit google login). Tryk på den grønne knap: Tilføj Abonnement. Indsæt adressen på det podcast, som du vil abonnere på. Du kan nu høre udsendelserne direkte i din Google Læser.
Ekstra
Nu har du prøvet at lege med podcasts. Hvis du vil gå videre, så ligger den mest komplette oversigt over danske podcasts på http://www.podhead.dk/. Det er en rigtig god oversigt, som endda er inddelt i kategorier.
Abonner på:
Opslag (Atom)