torsdag den 14. august 2008

Ting 1

Velkommen til den første af de 23 ting.

Ting 1 går ud på at oprette dig som bruger hos Google, så du får din personlige Google-konto. Den skal bruges i Ting 2, hvor du skal lave din egen blog hos Blogger.com. Din Google konto skal også bruges når vi kommer til ting 3, 6, 18 og 20, så den er grundlag for mange ting.

Husk undervejs at skrive brugernavn og password ned, når du opretter noget nyt. Her kan du bruge kinabogen.

Klik her for at oprette dig.
Hvis du allerede har en Gmail eller en Google-konto, kan du springe direkte til Ting 2. Hvis du er i tvivl om hvad du skal gøre, er herunder en lille vejledning i at få en Google-konto.
Det kan være ganske nyttigt også at få dig en Gmail. Spring derfor ikke trin 5 over.

Trin 1: Opret en Google konto

Gå til det website, der hedder https://www.google.com/accounts/ManageAccount og klik der, hvor der står 'Har du ikke en Google konto?'




Trin 2: Indtast oplysninger

Udfyld skemaet med en email-adresse, du allerede bruger (fx din arbejds-email - du skal kunne komme ind i den email-indbakke for at kunne gøre opgaven færdig)



Husk at vælge et password, som du kan huske, og skriv det ind i din kinabog. Mens du skriver, bliver styrken på passwordet tjekket. Et stærkt password er et forholdsvist sikkert password. Hvis striben ud for dit password bliver grøn, så er alt ok. Skriv dit password i din kinabog.

Trin 3: Bekræftelse via email

Når du har udfyldt formularen og sendt den, får du besked om, at der er blevet sendt en mail til den email adresse, du skrev ind.


Gå ind i din e-mail indbakke og åbn e-mailen. Der er et link i den, og når du klikker på det, aktiverer du din Google-konto. Dette er for at sikre, at man ikke kan oprette konti i andre folks navn.

Trin 4: Log dig ind på din Google-konto

Nu kan du logge dig ind på http://www.google.com/ og se din startside.

Du er nu klar til Ting 2: at logge på Blogger og oprette din blog . Du skal bare bruge den e-mail adresse, som du har brugt til at oprette din Google-konto med.

Men først...

Du kan også vælge at knytte en Gmail konto til din Google konto, før du går videre. Vi skal bruge den senere, så du kan lige så godt lave den nu:

Trin 5: Opret en Gmail konto

For at knytte en Gmail konto til din Google konto, skal du udfylde en formular mere. Det er så også den sidste. I denne omgang...

Gå ind på den side, der hedder http://www.gmail.com/, efter at du har logget ind på din Google-konto.

Vælg at du vil oprette en Gmail-konto. Skriv brugernavn og password i din kinabog, og slut af med at skrive en mail til mni@faaborgmidtfyn.dk fra din nye konto. Hvis du har en Gmail i forvejen, kan du bare bruge den.

Din G-mail adresse bliver ikke offentliggjort her på bloggen. Vi lægger en liste på G-drevet, hvor vi kan finde hinandens G-mail. Men det giver for meget spam, hvis din G-mail adresse kan ses af alle på nettet. Hov, var der ikke et nyt ord mere?

Ingen kommentarer: