mandag den 18. august 2008

Ting 3

Hvad er en personlig startside?
Synes du, at det er svært at bevare overblikket på internettet? Så er en personlig startside noget for dig. En startside, hvor du på én side eksempelvis kan se både dine mails, dokumenter, relevante nyheder og meget, meget mere.

En iGoogle-side kan f.eks. se således ud:




Personlige startsider er fremtidens skrivebord, kontor og opslagstavle. Her har du nem og hurtig adgang til alle dine webkonti, webprogrammer, webdokumenter og webservices. Du kan oprette flere sider, som ligger i form af faneblade, f.eks. én til private gøremål, én til projektarbejde, én generel arbejdsside osv.

* Du kan designe siderne og flytte rundt på indholdet som du lyster.
* Du kan ændre farver og baggrund på startsidetjenesterne ved at vælge mellem forskellige temaer.
* På den måde er det nemt at finde et layout, som du kan lide.


Sådan gør du

Du kender sandsynligvis allerede Google, måske er du endda inde på den daglig. Derfor er det rigtig smart at få samlet nogle andre ting, du også gerne vil bruge tit, på det samme sted.
Samtidig er det ikke så svært at lave, for i virkeligheden har Google gjort forarbejdet for dig.

Gå ind på google.dk. I øverste højre hjørne er der nogle links, du måske ikke har lagt mærke til før. Det ene link hedder "iGoogle", det andet hedder "Log ind".

Du skal nu logge dig ind, så du klikker på logind-linket. Derefter skriver du den email-adresse eller brugernavn og den adgangskode, du bruger til din blog. Det står sikkert i din kinabog :-)

I det nye billede du får, klikker du på iGoogle-linket, og så er du allerede på din personlige Google-side.

Opgaver til iGoogle
1. Du skal oprette din egen personlige startside og prøve at ændre designet på siden.
2. Tilføj som minimum fire elementer på siden (kaldes også gadgets).
3. Tilføj et nyt faneblad og læg indhold på det.

Leg som du har lyst
* Flyt en gadget (et element) på din iGoogle-side ved at klikke på den blå linie på den valgte gadget og trække den til din foretrukne placering.
* Du kan også ændre vejrudsigten, som siden er født med, så du ser, hvordan vejret bliver i Nordjylland, eller du kan tilføje vejrudsigten for dit næste feriemål.
* Der er utallige muligheder. Hvis din side bliver for overfyldt, kan du fjerne nogle elementer igen eller oprette et ekstra faneblad.

Ekstra - for de hurtige
Har du fundet en ting, som du synes er rigtig god, og som du tror, en af dine kolleger også gerne vil have på sin iGoogle, så prøv - fra din iGoogle - at sende den til vedkommende.

iGoogle - også for teams?
På nogle biblioteker har de enkelte teams tilpasset en personlig startside til deres egne brugssituationer, f.eks. reference-links og personlige startsider baseret på konkrete emner.

Ingen kommentarer: